|
|
|  | Grundkursus i fastfood Af Rikke Højris Nielsen | Hvad er det bedste ved Weight Watchers? At du stadig kan spise din yndlings-fastfood! Bare følg disse simple råd om, hvordan du guffer i dig uden at gå på kompromis.
En gang imellem kan man godt løsne tøjlerne lidt, uden at det gør noget. Bevæbnet med lidt sund fornuft og et kendskab til de farlige retter kan du stadig nyde den fastfood, du holder så meget af.
Selvom du ønsker at opnå et vægttab, behøver du ikke holde dig fuldstændigt væk fra fastfood-restauranterne, siger ernæringseksperten Jill Franks. ”Vær kritisk og stil spørgsmål om den mad, du bestiller. Hvordan – og i hvad – er den tilberedt? Er den stegt?”
Indisk mad
Tænk dig om, inden du bestiller ”ekstra tilbehør.” Snacks som pappadam-chips, samosas og friturestegte bhajis strutter ligefrem af mættet fedt. Vælg i stedet retter lavet i tandoori-ovn, for eksempel spidstegt kyllingekød, tandoori-kylling eller shashlik, der alle tilberedes uden sovs. Undgå i det hele taget retter som chicken tikka masala med fed sovs, der – ifølge det britiske forbrugermagasin Which? – indeholder gigantiske 47 gram fedt pr. 100 gram. Det samme gælder sammenkogte og stuvede retter som pasandas og kormas. ”Det er ikke kødet i sig selv, men sovsen, der er problemet,” siger Jill Franks. Vælg i stedet noget lavet på tomater eller med grøntsager, som for eksempel rogan josh, og spis det med brune ris til.”
En anden fedtfælde er indisk brød. ”Naanbrød er proppet med hvidt sukker, og frugtfyldt peshwari naan med kokos er endnu værre. Hvis du ikke kan lade være med at spise det, så nøjes med et lille stykke – eller bestil det i stedet for ris,” siger Jill Franks.
Fedtfælder på menukortet: Korma, chicken tikka masala, pappadam-chips.Kinesisk mad
Almindelige ris eller nudler er det sundeste tilbehør til kinesisk mad. Eller som Jill Franks siger: ”Retter med grøntsager, kylling og nudler ligger ikke så tungt i maven og er nemmere at fordøje. Vælg tynde nudler, for eksempel Singapore-nudler.”
Lynstegte friske grøntsager og kød er endnu bedre. "Til den slags retter anvendes nemlig ikke fede sovser og højst et par spiseskefulde olie,” tilføjer Franks.
Den største fare ved kinesiske fastfood-restauranter lurer i frituregryden. Undgå rejechips og alt, hvad der er friturestegt i dej, for eksempel svinekød eller dybstegte rejer.Fedtfælder på menukortet: Friturestegt, dybstegt i dej.Thai-mad
”Thai-mad er nok den sundeste form for fastfood af dem alle og dermed det bedste valg for dem, der ønsker at tabe sig,” siger Jill Franks. Normalt består thai-mad af dampkogte ris, fisk og grøntsager, og de enkelte retter tilberedes hver for sig, hvilket gør dem friskere end retter tilberedt i en stor gryde.
Men thai-retter kan stadig strutte af fedt. Klisterris med grøn karrysovs indeholder således 29 gram fedt pr. 100 gram (ifølge Health Which!). Undgå den slags og tilsvarende karryretter lavet på kokosmælk. ”Kokosmælk er i sig selv meget sødt og tilsættes ofte sukker, så undgå den type retter, hvis du følger en streng diæt,” siger Jill Franks. Ligesom for kinesisk fastfood er lynstegning i wok det sundeste valg.Fedtfælder på menukortet: Kokosmælk, grøn karry, klisterris. | Italiensk mad
Pasta består af sunde kulhydrater, og bør serveres med en tomat- eller grøntsagssovs snarere end en sovs lavet på ost eller fløde. For eksempel er arrabiata et bedre valg end carbonara eller lasagne. ”Pasta med grøntsagsfyld, som for eksempel cannelloni med spinat og ricotta, er sundere end tunge, farsfyldte ravioli,” siger Jill Franks. På en italiensk restaurant er der tit kødretter på menuen, og serveret med salat kan de gøre det ud for et sundt måltid.
Til forret kan man bestille en sund salat i stedet for hvidløgsbrød, der drypper af smør.
Og hvis man absolut vil have pizza, råder Jill Franks: ”Vælg en med tynd bund og et enkelt fyld, for eksempel en margherita.”Fedtfælder på menukortet: Hvidløgsbrød, carbonara, lasagne, pizza.Grill-baren
Fiskefilet og pommes frites betyder fedmefare – og medmindre man har sparet en hel del POINTS® sammen, er grill-baren et dårligt valg. ”Hold dig langt væk,” siger Jill Franks, ”det hele er jo enten friturestegt eller paneret og friturestegt.” Nogle anvender endda frosne, forstegte pommes frites, som derfor er blevet stegt to gange, før de havner på tallerkenen. Hvis det endelig skal være, så er tykke pommes frites en anelse sundere end tynde, eftersom deres større overflade absorberer mindre fedt end de tynde. Ja, selv kyllingen udgør en sundhedsfare: ”Den er så gennemstegt, at den er fuld af kolesterol,” siger Jill Franks.Fedtfælder på menukortet: Fiskefilet og pommes frites! Burgere
Skulle man alligevel falde i ”burgerfælden,” så kan man mindske skadevirkningerne ved at få dem til at fjerne både bolle og dressing: ”Bestil burgeren med salat på toppen i stedet for bolle - plus et skvæt citronsaft eller en light-dressing,” siger Jill Franks. Mange af de populære burger-restauranter tilbyder også en fedtfattig udgave af deres burgere uden dressing og med mindre fedt, så vær opmærksom på den mulighed. Fedtfælder på menukortet: Tynde pommes frites, burgerboller, mayonnaise, fed dressing. |  |
|
Andre, der har læst denne artikel har også læst:
|